Ingen varer
Priserne er inklusiv moms
I køretøjer vil forbrugsbatterierne i langt de fleste tilfælde blive opladet af køretøjets generator.
I ældre køretøjer har man tidligere anvendt skillerelæer eller spærredioder som i mange tilfælde har fungeret tilfredsstillende, der kan dog imidlertid være forskellige problemer ved denne løsning.
En af udfordringerne kan være spændingsfald i spærredioder eller kabler som resultere i at forbrugsbatteriet aldrig bliver 100% opladet hvilket resultere i lavere kapacitet og nedsat levetid på batteriet. AGM forbrugsbatterier har især brug for relativ høj ladespænding for at opnå fuld opladning.
Tidligere generationer af generatorer kunne i de fleste tilfælde på tilfredstillend vis oplade forbrugsbatterier via skillerelæ, men de nye generatorer er langt mere avancerede, generatorens opladningen af bilens batteri styres via bilens motorstyrrings computer (ECU) af miljøhensyn, på visse biler tillader den bl.a. kun at batteriet oplades til 80% via generatoren for at der altid er "plads" til regenereret strøm når bilen bremser. genialt set fra et miljømæssigt perspektiv, men uegnet til et ekstra forbrugsbatteri monteret i køretøjet.
Følgende løsning er anbefalingsværdig til alle forbrugs batterier da den sikre optimal ladespænding til forbrugsbatteriet og samtidigt er der styr på maximal ladestrøm til batteriet, ingen under- eller overladning af batteribanken.
Vi har DC/DC ladere fra Victron som løser problemet, de anvender spændingen fra køretøjets batterisystem, adskiller de 2 systemer og sikre den helt korrekte ladespænding til dit forbrugsbatteri uanset spændingen i køretøjets elektriske system. dermed sikres optimal opladning og levetid på forbrugsbatteriet
De findes i forskellige udgaver bl.a. med følgende spændinger 12V/12V, 12V/24V, 24V/24V og 24V/12V mm.
Hvis der er brug for større opladningsstrøm end ladecontrolleren levere, kan der uden videre monteres flere DC/DC ladere parallelt på samme batteribank.